Så skete det!

Vi lå stille og roligt i vores seng og sov sødeligt efter en aften uden de store oplevelser, og hvor det mest ophidsende var maden på en mexicansk restaurant hvor vi begge valgte en rigtig god Fajitas (okse- og kyllingekød med masser af grøntsager der er ristet sammen og serveret med et par majspandekager).

Tidligt på morgenen blev vi vækket af solen der skinnede fra en skyfri himmel og bagte ind gennem gardinerne!

Op og på med badetøjet og ud i de store bølger. Rigtig skønt – dejligt varmt vand (på livvagtens tavle står der at vandet er over 22 grader) og trods de meterhøje bølger der egentlig kun er egnede til de der surfer med deres surf-brædder, kaster vi os naturligvis ud. Vi skal da lige prøve. Bølgerne er så store, at det er umuligt at blive stående. Bølgerne er faktisk rigtig store, så vi bliver kastet ind på stranden og suget ud igen – smadder sjovt, når blot vi lige husker at tømme badetøjet for sand bagefter. Sandet kravler simpelt hen ind i alle sprækker, og badetøjet er fyldt når vi stiger op af bølgerne.

Selv om vejrudsigterne har været dystre, valgte vi onsdag aften at booke hotel og overnatning for to nætter her i Nags Head. Vi er jo på ferie, og stedet er godt til afslapning. Her kan vi så stadig sidde på vores altan og bare kigge ud på vandet og nyde bølgerne. Faktisk er vi kommet et lille stykke nord for Nags Head og stedet hedder Kill Devil Hill. Det betyder slå djævlebakken ihjel – mystisk navn, men stedet er rart nok.

Det viste sig jo så at være en rigtig god beslutning. Vi har faktisk fået masser af sol og dagen har været helt perfekt. Her hen under aften trækker der lidt skyer op, og hele eftermiddagen har vi set hvordan luften har ændret sig.

Selv om vi piver lidt over vejrudsigten, har det ikke været så slemt som det måske lyder. Vi har stort set undgået regnen, bort set fra når vi har kørt eller været inde for at handle osv. Ellers har det såmænd ikke været værre end gråvejr.

På stranden er der mange der surfer på de store bølger, og jævnt fordelt langs stranden, er der tårne med livvagter – ja – helt som vi kender det fra TV film med Pamela Andersson. Det er dog ikke den barmfagre babe, men unge mennesker der sidder og holder vagt hele dagen. De har så diverse redningsudstyr, bl.a. den orange ”dims” med snor i, som de også har i Baywach serien. Vi har endnu ikke set dem i aktion, men det er nu nok meget godt.

Dagen i går var vi et smut ovre på en ø der ligger lige ved siden af Nags Head. Øen hedder Roanoke, og jf. det lokale museum er det her englænderne først drog i land i 1600 tallet. Efter sigende har den engelske dronning Elizabeth II også været her.

I morgen er det planen at køre videre. Vi har nu slidt den første uge op, og vi skal finde nye mål. Vi har ikke helt besluttet den videre færd, men måske kører vi et smut til Washington DC og ser om der er nogen hjemme i det hvide hus – eller også kører vi bare tilbage imod Chicago, og bruger så et par dage i denne by. Chicago er faktisk spændende, så det kunne godt blive det vi gør. Nu må vi se.

Nu skal vi ud for at finde noget at spise, så ikke mere denne gang – om alt går vel, følger der endnu mere inden længe.

Mange hilsener her fra USA, Kill Devil Hill, North Carolina.