Vi er fuldstændig færdige. Vi går i bad 3 gange dagligt og min familie har for min skyld investeret i en stor blæser, det er ikk dårligt om natten :)

Ja, apropos gaver er jeg lidt forkælet. Jeg har indtil videre fået en carbolana af mama og en rigtig grim kæde af søsteren, men jeg går selvfølgelig med den til stor fornøjelse for de andre piger. Angående sår og knopper er det lidt det samme. Mette har fået betændelse i hånden og jeg har små knopper overalt. I forgårs trådte jeg en kæmpe torn op i min højre fod, så førstehjælpskassen har også allerede været i gang. Det er så svært at holde tingene rene, men vi forsøger og hjælper hinanden med alle de midler vi har med - Stort set har vi vist indtil videre været meget heldige, selv om vi synes det er rigeligt.

Vi er alle lidt rystede idag. Jeg ved ikke om det er klogt at fortælle :) -Men Lucia der er en af kontaktpersonerne på Ajude - hendes søster døde i nat af malaria - 21 år gammel. Det er så forfærdeligt! Hernede er traditionen ikke at man sender blomster osv. man møder op hos familien selv om man ikk kender dem og kondolerer. Så det er planen for eftermiddagen. (Det skal lige siges at der findes to slags malaria. Den ene er den almindelige som næsten alle når at opleve. Den anden er en sygdom der går i hjernen og simpelthen æder alt hvad der er. - Den fik hun og 3 dage senere var det slut. Vi er alle meget rystede og har nu sikret os at vi bliver fløjet til Danmark - og ikke Nairobi - hvis uheldet rammer os;-)

Nå nu til noget lidt andet. Jeg var faktisk inde på hjemmesiden her forleden, hvor jeg viste de andre den. Vi blev alle lidt rørte, for tingene her er så fjerne og vi synes lige nu vi er langt væk:) Men vi holder hinanden oppe.

I dag har vi fundet en computercafé hvor der måske er mulighed for at benytte usb-stikket, men jeg har selvfølgelig ikk taget tingene til det med, for det her var ikke med i planen. Men Ajude hvor vi går i skole ligger jo midt inde i Maputo og denne café ligger lige overfor, så vi skal sikkert snart herover igen.

Hønen lever stadig. Begrebet druk hernede er meget udbredt blandt fædre og moderens fødselsdag skulle selvfolgelig fejres med en kæmpe omgang "drik dig under bordet". Så det blev heldigvis kun en drøm/mareridt - Men jeg er ikke i tvivl om at der kommer en anden andledning, for slipper - tro mig - Det gør vi ikke!!

Ja, smuk det er hun og det skal der åbentbart ikke herske tvivl om. Mama og resten af familien havde lavet stor middag, for nu skulle Sandra sige ja til at gifte sig med hendes søn. Men Nej - Aldrig i livet - Så lige nu erstemningen lidt mut og jeg er vidst ikke helt inde i varmen. Det er stort set alt jeg gør forkert, så nogle gange er det lidt hårdt at være ærlig.

Dagen efter skulle vi besøge en dame ingen af os faktisk kendte og vi fik uheldigvis sagt ja til at komme og lave dansk mad til hende torsdag. Forfærdelig idé for hun er også en drukkenbold - Men det kan jeg nok også vænne mig til. I det hele taget bliver vi vist alle fire betragtet som rige, utaknemmelige hvide selv om vi gør hvad vi kan for at spise op, snakke, gøre rent og holde orden -  Men det er sgu lidt svært når man altid ved tingene bliver gjort forfra når man er færdig.

Mettes bror Elminho er jo også blevet helt vild. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Dagligt får vi alle omkring 15 kærester, men mine er som regel de mest belastende fordi de bare bliver ved. Elminho skriver et digt til mig hver aften, men det nyder jeg, for morskaben i at tyde hvad der står får mig til at glemme alt om, hvad han ønsker.Min nyeste kæreste hedder Charles - Hver aften kommer han uanmeldt og spørger efter mig. Jeg ved ikke mere om ham end hvad hans navn er, men vi laver lektier sammen og det er bare skide godt at mit selskab, når vi laver lektier sammen, er nok til at holde ham oppe en hel dag - Samtidig er det jo gratis portugisisk undervisning for Sandra - YES!

Ovenstående erselvfølgelig ikke noget mama bryder sig om, for der er jo kun en mand i mit liv og drengevenner er i hvert fald ikke noget man har - Så på det tidspunkt får surmulen altid en ekstra tand.

Familielivet er så skørt. Vi fatter ikke en brik af hinanden og Mama er sur- åh, jeg må altså grine lidt. Søstrene gør stadig hvad de kan for at underholde mig og for hele familien er underholdningsværdien i top, når Sandra kommer hjem. Jeg ved ikke om det er en slags mobning, men jeg ignorerer det og nyder bare tilværelsen. Alle hvide mennesker skal man pege fingre af eller råbe efter, sådan er det - Og hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så tag til et andet land i Afrika.

Angående arbejdet er det rykket til mandag. Ingen ved hvorfor og ingensvarkan man få. Men det kommer sikkert senere, ligesom så meget andet. Jeg er gså meget spændt, for jeg kan ikk forestille mig at undervise nu, hvorjeg stadig kun kan sige dyrernes navne og alfabetet - stort set:)

Men det er sikkert bedre end den undervisning de får af de indfoedte så Sandra - Hold hovedet koldt.

Lidt om hvad dagene går med. Vi skal i skole fra 11 til mellem 13-14 og så er der frit lejde. oftest tager vi ud og "shopper" og spise noget normal mad for derefter at være ladet op til at bokse om pladsen i en chappa.

Aftenerne går med kort, hygge hos adskillige venner, der alle ligner hinanden, lektier og spisning igen. Der er virkelig ikk noget at sige til at man tager på, for her spiser man omkring 8 gange dagligt og det er det mest uhøflige at sige nej . . . - Så problemet med at komme på potten uden folk ser det, er slået til jorden.

Weekenderne går med vild fest - eller det er måske så meget sagt, men øl i lange baner og dans til den store guldmedalje. Passardo er noget de danser meget, så den er vi også hoppet med på. Det er en par dans der egentlig minder mest om kinddans med lidt fut i - For resten dansundervisning er ikke noget man kan komme til ude fra gaden. Det koster rigtig mange penge de få steder vi har set, og jeg har i forvejen brugt rimeligt, så der bliver holdt lidt på de penge der er tilbage. Men det problem ligger langt ude i fremtiden indtil videre;)

Ja og så lige en ting mere. I DK kører vi i venstre side, men her er det hele altså stik modsat. Ikke nok med det, men der er ingen sidespejle og stort set intet til at holde bilen sammen med, så hvis en dør falder af,er det helt normalt. Hvergang vi skal over vejen kigger vi 6 gange til hver side for vi har endnu ikke vænnet os til at bilerne kommer fra den anden side - Måske er det svaret på hvorfor alle hernede bliver kørt over. Det ER virkelig livsfarligt.

Pu ha -  Jeg tror, jeg nåede igennem det meste. Jeg er ked af jeg ikk kan skrive så tit som jer, men jeg skal nok gøre et forsøg på at besvare mails.