Lige nu render jeg rundt med en lidt underlig følelse i kroppen. På de næsten 3 uger vi har været her, er 2 personer som vi har lært at kende her døde, så pludselig begynder man at mærke hvordan folk falder om som fluer. Det er en meget mærkelig følelse, for alle hernede tager tingene så utroligt afslappede fordi det er hverdagen - Hverdagen her er for alle utrolig barsk. Lige nu ligger det lidt stille med portugisisk fordi vi jo begynder at arbejde - Men vi har stadig 12 timer tilbage, som vi her en af de næste par dage skal finde ud af hvornår skal afvikles.

Vi har også langt om længe fået tid og overskud til at få arrangeret de vigtigste ture - Dem der er nødvendige og dem der kun er for sjov. Lørdag den 28. januar tager vi en heldags tur til Swazi-land. Vi skal jo forny vores visum. 2 weekender i næste måned er der arrangeret fredag til søndags tur til Inhaci- den såkaldte paradis ø, hvor alt er muligt - scupa-diving, surfing, ja, alt hvad man lyster. Det bliver så fedt. Vi har lejet en hytte for ca. 100 dollar pr. nat for os alle, så det er jo ikke slemt, når her er tale om det rene luksus.

Den anden weekend tager vi til Sydafrika og fornyer pas og tager en overnatning.

I marts er det safari. Vi har bestilt en 2-dages tur med et genialt program, så man virkelig får oplevet naturen og dyrene, både om dagen og natten. Det er en arrangeret tur igennem noget hernede, men alle siger at det er den tur til Kruger-parken der er den bedste, så det gør vi. Den er lidt pebret, men vi har ikke været i Afrika uden Safari. Nåhr, jeg smutter igen. Anne og jeg skal ud og handle noget yoghurt, for min mave er godt i gang med at anskaffe sig noget, der vidst ikke er godt .

Hils alle derhjemme. .

Jeg ved jo altså ikke hvornår jeg får tid til at skrive igen, når arbejdet begynder imorgen, men jeg skal nok forsøge at komme til det så ofte jeg kan.